Hun vil forsvare sit hjem og sine børn
Hun vil forsvare sit hjem og sine børn: “De skal aldrig kunne mærke det.”
I 1980erne, dengang mange frygtede en atomkrig og elskede walkmen, lørdagskylling og brede skulderpuder. Dengang Danmark stod midt i en økonomisk krise og Schlüter indførte kartoffelkuren. Dengang voksede boligeksperten Malene Marie Møller op i et socialt boligbyggeri med sin bror og enlige mor.
“Det var rigtig stramt hjemme hos os,” siger hun, da jeg taler med hende i telefonen.
“To dage inden storskrald blev min bror og jeg sendt ned for at se, om der var nogle møbler, vi kunne bruge. Det var sådan noget.”
Jeg interviewer inspirerende mennesker, jeg har mødt på min BaliBali-vej, for måske kan de også inspirere dig?
Her er Malenes historie om det lange, seje træk for at lande i det, hun altid har drømt om: At skabe hjem.
“Jeg er en fighter,” siger hun.
“Og det har jeg virkelig også haft brug for at være.”
Et godt råd
Første gang jeg skrev til Malene, kendte jeg hende ikke. Men jeg kunne se, hun var en af Danmarks førende boligeksperter og sådan en havde jeg brug for. Jeg ville gerne trykteste den idé, jeg havde fået med at få en dansk designer til at tegne en kollektion for BaliBali. Jeg var selv vidunderligt imponeret over Chris Lilje Halstrøms tegninger, men jeg sendte dem også til Malene.
“Hvad synes du?” spurgte jeg.
“Jeg elsker dem! Jeg vil have det hele,” skrev hun tilbage. “De er SÅ smukke.”
Den dag begyndte mit forhold til Malene.
Tidligt brug for sikkerhed
Malene har brugt det meste af morgenen på at fejre datteren Olivias 19 års fødselsdag, da vi taler sammen. Det er foregået i Malenes kæmpestore lejlighed på Frederiksberg, hvor hun har indrettet sig med sine to børn. Hun ved godt, hun er priviligeret sådan at køre rundt i en “fed bil” og være stifter og medejer af HØEG+MØLLER, der skaber visuel identitet, styler billeder til den danske designbranche og laver some-strategier for brands. Det går godt. Rigtig godt. Der er styr på rammerne. Som Malene formulerer det:
“Jeg tror, min bror og jeg begge to har haft et behov for at skabe et fast fundament og tjene penge.”
Det var ikke meningen, Malene skulle være interiørstylist. Det lå i hvert fald ikke i kortene, selv om Malene allerede som barn var optaget af indretning. Når hun legede med Barbie, byggede hun plantegninger ved hjælp af LPer og bøger og indrettede dukkernes hjem. Når boligen var færdig, stoppede legen for Malene.
“Det var det eneste, jeg ville,” som hun siger.
Det var blandt andet tegninger af bænken her, jeg sendte til Malene. I dag står der en hjemme i hendes stue. Klik på billedet for at se bænken i shoppen.
TYPISKE INDRETNINGSFEJL #1:
Belysning. “Det er så kæmpesvært for mange danskere, og vi er så afhængige af belysninger. Folk hænger næsten altid deres belysning for højt og har for få lamper.”
Erklæret uegnet
Men Malene blev erklæret uegnet til gymnasiet. Malenes lærere syntes, hun var for umoden, og hun var heller ikke stærk nok i matematik, og så kunne hun ikke læse til indretningsarkitekt. Malene tog i stedet en hg og begyndte at arbejde i H&M. Og selv om drømmen egentlig var en anden, kunne Malene godt lide sit job som butiksassistent. Hun var der i ti år og endte som butikschef.
“Jeg har gået en masse til psykolog og alt muligt andet for at bearbejde og nå ind til kernen i mig selv. Ret tidligt i mit liv, tror jeg, jeg har taget en beslutning om, at jeg aldrig ville stå i en situation, hvor jeg følte mig utryg økonomisk.”
Malenes forældre gik fra hinanden, da Malene var meget lille. Malenes far var “lidt for følsom til den her verden” og han tog sit eget liv, inden Malene fyldte 11 år. Malenes mor var “megasej” og “kæmpede og kæmpede”, men det var midt i fattigfirserne og, som Malene siger, en hård tid at være uddannet pædagog og stå alene med to børn i.
Slukkede lyset, når fogeden kom
“Jeg har spist øllebrød tre dage i træk, fordi vi ikke havde penge til andet,” siger hun.
“Jeg har været i knibe, jeg har været et sted, hvor vi slukkede lyset og lukkede dørene, fordi fogeden kom. Og selv om det var benhårdt, så har det gjort mig stærk. Jeg har i en tidlig alder kunnet klare mig selv, og det er jeg taknemmelig for.”
Følg BaliBali på Facebook og Instagram og hjælp os med at sprede det gode budskab
Designer Chris Lilje Halstrøm tegnede også den her magasinholder for BaliBali, der i dag står i Malenes hjem. Klik på billedet og se den i shoppen.
TYPISKE INDRETNINGSFEJL #2:
Kunst. Folk går alt for meget op i, om det passer til resten af indretningen. Om det matcher. Men det er ærgerligt, for det får man ikke en personlig indretning ud af.
Revalidering
I 2002 mødte Malene en operationslæge, der ændrede hendes liv. Under graviditeten med sin datter, havde hun brækket den nederste del af ryggen og blev sygemeldt fra uge 12. Da Malenes datter var to år, var en operation nødvendig. Første gang, Malene mødte operationslægen, spurgte han hende, hvad hun lavede. Malene svarede, hun stod i butik. Til det svarede operationslægen: Og hvad skal du så lave nu?
Lægen mente, det var umuligt for Malene at vende tilbage til butikken, så han ringede til kommunen og bad dem give Malene revalidering.
“Min skønne, skønne operationslæge sagde, jeg skulle igennem en led 5 timer lang operation og en led rehabilitering, og han ville ikke spilde sin tid. Og så gav kommunen mig en revalidering. Det kæmper folk jo i årevis for at få,” siger hun.
“Han skaffede alt for mig.”
Ansat – og fyret
Revalideringen betød, at staten betalte for, at Malene kunne få en ny uddannelse og modtage støtte imens, og sådan begyndte Malene at læse til designteknolog. Rehabiliteringen tog et år, og imens læste Malene matematik på aftenskole, som var et adgangskrav. Hun gennemførte uddannelsen som designteknolog med topkarakter og landede sit første job.
Og så kom finanskrisen.
“Firmaet gik konkurs, så jeg blev fyret. Og jeg stod jo helt bagerst i køen til at få et nyt job, for jeg havde ingen erfaring.”
Vil forsvare sit hjem
Malene begyndte at arbejde som receptionist og arbejdede også gratis for en redaktion for at samle erfaring. Det var fint.
“Jeg har som ung gjort rent på en kro, rengjort pizzariaer, passet børn. Jeg Har solgt smykker til homeparties, og jeg tog bussen rundt til det hele,” siger hun.
“Og jeg kan huske under corona, at jeg på et tidspunkt tænkte: Puha, nu er det lidt stramt. Men det gik op for mig, at det ikke betød så meget for mig, for jeg er ikke for fin til at tage ekstra jobs, vaske trapper eller whatever, hvis det bliver nødvendigt,” siger hun. Så bliver der stille i telefonen et øjeblik.
“Jeg vil bare forsvare mit hjem, mine børn og det, at vi kan blive her og have det godt og rejse sammen minimum en gang om året. De skal aldrig kunne mærke det.”
Årene gik, Malene arbejdede i receptionen, men en måned før barslen med hendes søn var slut, ringede hun til sin bror. Hun havde brug for at vende noget vigtigt.
“Jeg sagde til ham, at hvis jeg gik tilbage til det job, så blev jeg en lønbold. Jeg ville ikke tilbage.”
Malenes bror spurgte hende, hvad hun interesserede sig for. Det var let at svare på.
“Indretning.”
Danmarks største boligblog
Opkaldet mellem søster og bror var i 2010. På det tidspunkt var det nyt at blogge i Danmark, og Malenes bror opfordrede hende til at søsætte en. Og så kom det, Malene selv betegner som “de magiske ord.” Broren sagde:
“Ingen kan uddanne sig til ekspert. Hvis du kalder dig ekspert, så er du ekspert.”
Og Malene vidste, hun havde flair for indretning.
“Jeg ville så gerne arbejde på en boligredaktion. Jeg lavede de mest kreative ansøgninger i Photoshop, men medierne brugte kun journalister, de havde brugt hele tiden. Og så tænkte jeg bare: Hvis ingen tror på mig, så må jeg bruge min uddannelse til at markedsføre mig selv.”
Så Malene bloggede. Og bloggede. Og i løbet af et år sad hun pludselig med Danmarks største boligblog. Hun begyndte at skrive klummer for Femina og gik til pressearrangementer.
Men det var svært.
“Jeg krøb langs panelerne. Det var ikke specielt sjovt og jeg skulle virkelig tage mod til mig. Journalisterne havde store, journalistiske uddannelser, og hvad havde jeg? Jeg blev virkelig set skævt til,” siger hun.
Men Malene troppede op, fordi hun var inviteret, og det holdt hun fast i.
Langsomt begyndte Malene at skrive kunstartikler og landede med tiden et job som freelance boligredaktør. Hun blev også en af de eksperter, aviserne ringer til, når der skal udpeges nye tendenser.
“Jeg kan lynhurtigt læse et hjem og de mennesker, som bor der. Og jeg kan sætte mig ind i alles stil. Jeg propper aldrig min egen stil ned i halsen på folk, når jeg er ude som indretningsrådgivninger” siger hun.
“Jeg tror, det er en styrke, der kommer fra at have stået i butik i så mange år. Hvis jeg som 20-årig ekspedient i H&M mødte en 45-årig kvinde, ville jeg jo heller ikke proppe hende ned i croptop og bukser med svaj.”
En tumor i hjertet
Den 28. januar i år var Malene på vej ud til sin bil, da hun fik åndenød og måtte stoppe op. Hun havde længe været halvsløj og skudt skylden på corona. Det viste sig, at Malene havde en kæmpe hjertetumor og skulle opereres med det samme.
“Jeg stod pludselig foran mit livs største udfordring, en åben hjerteoperation,” siger Malene.
“Jeg var vildt bange. Mest for at efterlade mine børn, for jeg var jo selv blevet efterladt som barn i præcis samme alder, som min søn har.”
“Lige dér følte jeg mig som det svageste og mest skrøbelige menneske. Den følelse har jeg sjældent, og jeg kan slet ikke være i den.”
Den 6 centimeter store tumor kom ud, og Malene er lige blevet erklæret rask. Forløbet har givet hende et større fokus på de helt nære relationer. De børn, hun har skabt et hjem til.
“For mig er et hjem et, hvor man gerne må hoppe i sofaen,” siger hun.
“Hvor mine gæster og mine børn ikke føler, der er for fint. Det er jo bare ting. Min mor knytter sig meget til hjem, så da vi flyttede fra vores hus, talte hun meget om, at der var så god en sjæl i huset,” siger Malene.
“Det er jeg ikke enig i, en bolig har ikke en sjæl. Det er dem, der bor i et hjem, som skaber det.”
TYPISKE INDRETNINGSFEJL #3:
Centreringer. Jeg tror, det ligger i danskernes DNA at centrere ting. Billedet hænger over midten af sofaen. Tingene centreres i vindueskarmen. Det bliver kedeligt og ordinært. Det skaber ikke dynamik og personlighed. Hvis du nu gør det lidt anderledes, hænger billedet ned i en af sofaens ender for eksempel. Så begynder der at ske noget.
