12 relevante spørgsmål til genanvendt plastik

Jeg har aldrig troet, en toiletspand skulle være det sidste, jeg skulle tænke på, inden jeg faldt i søvn. Men det er ikke desto mindre, hvad der er sket det seneste lange stykke tid.
For gør vi nu det rigtige?

Jeg er selv enormt træt af greenwashing, hvor virksomheder prøver at se bedre ud, end de er ved at fortælle, hvor meget godt de gør for klimaet uden, at det helt holder.
Så når du i dag fra BaliBali kan købe en rattan-toilet/affalds-spand fra Ayu og kurvefletterne, hvor der indeni er en spand støbt i genanvendt plastik, så er der gået mange tanker ind i det. For kompleksiteten ved at genanvende plastik er stor.

Her forsøger vi at svare på 12 spørgsmål, du med rette kan stille til genanvendt plastik. Også dem vi endnu ikke har svar på eller er i tvivl om.

1. Hvor kommer den plastik fra, I bruger til genanvendelse?

Den kommer primært fra landsbyer omkring Ubud, hvor vi bor. Her bliver det samlet op i vejkanter og floder og derefter sorteret, vasket og kværnet til mindre stykker, der smeltes og støbes.
Processen med at indsamle, sortere, vaske og støbe foregår med menneskehænder, og når det er tilfældet, kan der altid ske fejl. Derfor kan der i princippet være alle de typer plastik i spanden, som finder vej til grøftekanterne omkring Ubud.

3. Hvad med den plast, som svømmer rundt i havet? Kan I ikke bruge den også?

Jo, bestemt. Det kan også sagtens være, at vi i det næste BaliBali-genanvendte plastik har plast med fra havet. Men ved at samle plastikaffaldet ind i landsbyerne, så når vi at fange det, før det rammer havene, og det er faktisk en fordel.

4. Er I ikke bare med til at gøre det endnu mere attraktivt at fremstille ny plastikemballage, når I køber det?

Spørgsmålet er relevant, men vi tror ikke, at det plastikskrald, vi samler ind og genanvender, får nogle til at producere mere. Der er riiiigeligt med plastaffald at tage af. Desuden er dem, der producerer plastik ikke dem, vi betaler for at indsamle og genanvende den.

5. Men er genbrug ikke bedre end genanvendelse?

Jo, helt bestemt. Vi har talt med Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change, der kæmper mod plastikforurening, og en af hans pointer var: Kan du bruge en vandflaske 10 gange, før du smelter den om til noget andet, er det selvfølgelig bedre end at gå direkte til genanvendelse, hvor den smeltes om og bruges til noget nyt.

Men. (Og det her er mine ord): Når det er sagt findes 91% af al den plastik, der er lavet i verdenshistorien stadig derude. Så hvis den ikke lige er lavet til genbrug, så er vi nok nødt til at tænke i genanvendelse også.

6. Er Bali det bedste sted at lave genanvendt plast?

Helt klart ikke. Endnu.

Men der er alligevel en grund til, vi synes, det er en god idé: Først skal der være nogle, lad os kalde dem frontløbere, der vil betale ret meget mere for at få et produkt, som er lavet af genanvendt plastik, i forhold til hvad det koster at hente en almindelig plastikspand i Bilka. Findes de mennesker blandt jer, kan vi indsamle plastaffald og genanvende i lidt større skala. Og først et stykke derefter begynder mange flere at kunne være med, når prisen falder.

At skubbe brugen af genanvendt plastik i gang kommer ikke til at blive drevet af efterspørgslen på Bali og i Indonesien. Det skal have et skub udefra. På Bali er mindste-lønnen omkring 1000 kroner om måneden. Mulighederne for at betale mere for genanvendt plastik eksisterer simpelthen ikke for rigtig, rigtig mange mennesker her.

Men. Balineserne er også trætte af plastikaffald og har sat små spirer, som vi kan støtte – og dermed være med til at drive en udvikling frem.

7. Hvad kommer der ellers i spanden? Kemikalier?… 

Der bliver ikke tilført nogle former for kemikalier eller andet til vores spand. Hver spand vejer mere end 600 gram, så der går heldigvis en del plastik ind i hver spand.

8. Kan det rykke noget, at BaliBali er gået ind i genanvendelse af plastik? I er jo et lille firma

Jada! Mange bække små. Nu må vi selvfølgelig se, hvordan I tager mod vores toiletspand, som jo både er en kurv fra Ayu og kurvefletterne og en spand støbt i genanvendt plastik. Men går det godt, er målet at kunne lave flere ting i genanvendt plastik.

Følg BaliBali på Facebook og Instagram og hjælp os med at sprede det gode budskab

9. Er det virkelig bedre for miljøet/klimaet at genanvende plastikaffald end for eksempel bare at lade det ligge et sted, hvor det ikke generer nogen?

Det klima-regnestykke har vi ikke lavet på vores egen spand. Men vi er opmærksomme på det – og som Klima, Energi – og Forsyningsministeriet skriver, skal plastik genbruges og genanvendes i langt højere grad, end det bliver nu.

Plastikaffald er den væsentligste årsag til Danmarks fossile CO2-udledning fra forbrænding af affald, fordi kun 20% genbruges og genanvendes. Det ser endnu værre ud på Bali og i Indonesien.

Desuden er det her værd at bide mærke i: Processen med at lave vores spand i genanvendt plastik foregår ved, at vi laver en støbeform i aluminium. Når den er lavet, smeltes plastikken og sprøjtes ind i formen.

Noget, vi derfor har tænkt en del over, er, at det at lave støbeformen er den dårligste del af energi-regnskabet. Derfor er det også vigtigt at kunne bruge den så mange gange som muligt. Kan spanden, og dermed støbeformen, bruges til andet end toiletspand? Strandspand til børnene? Potteplante-skjuler?

Hvad kan vi finde på? Det får vi brug for jeres hjælp til.

10. Der er meget fokus på greenwashing. Hvordan kan jeg regne med, at det her produkt gør en reel forskel?

Det kan du som sådan heller ikke udover det, vi her forsøger at lægge frem. Men du kan regne med, at vi vil gøre os umage og forsøge at være så gennemsigtige som muligt. Også når det kommer til det, vi ikke umiddelbart kan svare på.

11. Med alle de forbehold, hvorfor så overhovedet gå ind i det?

Fordi BaliBalis mission er at skabe vedvarende arbejdspladser, som er uafhængige af turister. Her er en mulighed for, at vi kan tage noget, som er et problem og gøre det til en ressource. En svær, udfordrende men også virkelig vigtig opgave.

12. Hvad hvis jeg vil vide mere?

En af mødrene fra mine døtres skole var for ikke så længe siden med til at lave Netflix-dokumentaren ‘Pulau Plastic’. Den handler om de ufattelige mængder plastik, vi i Vesten hvert år eksporterer til Indonesien. Som slet ikke har infrastrukturen til at håndtere det. Se den!

Og ellers: Skriv til silke@balibali.dk