Magasinholderen er designet af Chris Liljenberg Halstrøm for BaliBali. Chris Liljenberg Halstrøm blev årets designer i 2020, hvor hun også tegnede årets møbel. Magasinholderen er oplagt til at organisere dine magasiner, aviser eller yndlingsbøger tæt på din sofa, lænestol eller seng.
Den er minimalistisk og moderne i sit udtryk og forbinder den stramme, skandinaviske stil med tropiske materialer. Den er lavet af det naturlige materiale rattan, som Indonesien er verdens andenstørste producent af.
Magasinholderen er lavet til indendørs brug, og der vil være små udsving i størrelse og nuancer, da rattan er et naturligt materiale.