www.balibali.dkforside

Rejsetips til Bali

Her er mine 5 bedste rejsetips til Bali

Vi har efterhånden boet på Bali i 4 år, og da stadig flere skriver og beder om rejsetips, kommer de her.

Hvor: Ubud, hvor vi selv bor.

Tag dertil fordi: du her oplever den stærke, hinduistiske kultur. Ubud er stadig øens kulturelle centrum. Ud af Balis mange kongelige familier er den i Ubud stadig den stærkeste. I byens palads er der hver aften traditionelle danseforestillinger, som er en stor oplevelse.

Hvad ellers: Ubud er omgivet af rismarker og jungle og er et af de grønneste steder på øen. Rismarkerne ved Tegellalang er med rette berømmede for deres skønhed. Stå tidligt op hvis du vil undgå at følges med for mange turister.

Bonustip: Kør lidt ud af byen til de omkringliggende landsbyer. De fleste landsbyer har deres eget speciale. I Mas, hvor vi bor, er de for eksempel eksperter i at arbejde med træ og sølv.

Til begravelses-ceremoni i Ubud. Begravelser er en fest med processioner og store åndedyr.

Hvor: Amed

Tag dertil fordi: du finder fantastisk dykning og snorkling. Der er blandt andet et skibsvrag, man kan dykke ned til. Rejser du med familie, er Lipah Beach den mest børnevenlige strand, hvor du kan gå fra vandkanten og ud og stikke hovedet under vand og se koraller.

Hvad ellers: Amed strækker sig over et langt område med smukke udsigter. Jeg plejer at kalde Amed for Balis svar på Amalfi-kysten. Det er en fordel at kunne kørt scooter men det er selvfølgelig muligt at arrangere transport.

Bonustip: På flere af strandene kommer lokale fiskere ind med dagens fangst, og de griller gerne en friskfanget fisk til dig over bål.
Er du generelt til dykning, er det også værd at tjekke Kubu Indah Resort lidt længere nordpå. Det er ejet af et dansk par. Resortet har også et certificeret Padi-dykkercenter. Find dem på Insta her: @kubuhindahdivesparesort.

På strandene ved Amed kan man være heldig, at lokale fiskere kommer ind med dagens fangst. De griller gerne en fisk over bål til jer i vandkanten.

Hvor: Lembongan

Tag dertil fordi: du finder vidunderlige udsigter, blå laguner og store natur-oplevelser. Lembongan er en ø, du kan sejle til fra Sanur på lidt over en halv time. Øen ligger tæt på to andre øer (Nusa Penida og Nusa Ceningan). Nogle siger, Lembongan og de øvrige øer er, som Bali var før masseturismen. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men flere derovre lever stadig af at samle tang og lave salt.

Hvad ellers: Især ud for Penida er der godt at snorkle og du kan også dykke med mantarays.

Bonustip: drømmer du om at besøge en bounty-ø og står valget mellem Gili-øerne og Lembongan, vil jeg til hver en tid vælge Lembongan. Der er i min optik både færre turister og større oplevelser.

Hvor: Lovina

Tag dertil fordi: Du kan se delfiner! Selve byen er kedelig og Bali har bedre strande, men delfinerne er en stor oplevelse.

Hvad ellers: En tur til Lovina kan med fordel kombineres med en tur til øen Menjangan. Her findes noget af verdens bedste snorkling. Køreturen i sig selv er også smuk og i området findes der varme kilder, man kan bade i.

Bonustip: Der går en hovedvej gennem Lovina. Tag en af stikvejen op ad bakkerne på scooteren og få nogle vilde, vilde udsigter over havet og junglen på steder, hvor der ingen andre turister er.

Hvor: Kintamani

Tag dertil fordi: 
der er så utrolig smukt og cirka 10 grader køligere end på resten af Bali. Kintamani er det område på Bali, hvor stort set alt landbrug er.

Hvad ellers: står du tidligt op, kan du se solopgangen fra Batur, Balis største, aktive vulkan. En helt fantastisk oplevelse. Der er også jeep-ture rundt i lavaen og masser af steder med hot spring pools.

Bonustip: Kintamani er et fantastisk sted, hvor der er utrolig mange virkelig lækre glamping-steder.

Og så er der selvfølgelig tusind andre, fantastiske steder. Uanset hvor du havner, er jeg sikker på, det bliver en spændende rejse.

Udsigt fra Kintamani. Klik på billedet og se bakken i shoppen.

Nyeste indlæg fra bloggen

2023-01-07T20:11:12+00:00

Titel

Go to Top