www.balibali.dkforside

Overraskelse

En dejlig overraskelse på værkstedet

Forleden skibede vi alle pigerne ind i en bil og tøffede på værkstedsbesøg. Når jeg tit besøger de steder, som producerer møblerne, der skal sendes hjem til Danmark, er det af tre grunde:

den første er, at jeg gerne vil sikre mig, at tingene er i tip top kvalitet.

Den anden er, at jeg gerne vil give jer mulighed for også at følge med.

Den tredje er, at det er enormt livsbekræftende.

Da vi ankom til værkstedet, var der en summen af liv, vi slet ikke have forventet. Første gang jeg besøgte stedet, mødte jeg tre mennesker (inklusiv) receptionisten. Men den her gang var der tyve. Mindst. Søde børn løb mine børn i møde, og de begyndte straks at lege. Agnes fandt hurtigt et bjerg af skamler og konstaterede: “Det er lidt ligesom lego, mor.” Og det har hun jo ret i.

“Når de her skamler skal til Danmark, så vil jeg gerne med, mor.” Enig, Agnes. Vi har ikke været hjemme i et år nu.

Bakkerne var også i fuld gang med at blive lavet og stod i meterhøje stakke. Der blev savet, hamret, filet – og jeg har faktisk ikke helt forstået, at vi sammen har fået sat alt det her i gang. Status er, at der nu er betalinger på 261 skamler og 339 bakker (der er bestillinger for 300 skamler og 400 bakker, men de sidste betalinger skal nok komme ind, tænker jeg). Det er helt, helt vildt.

Noget ganske særligt for Bali er, at man bor sammen på tværs af generationer i compounds. De kan være op til 25-30 mand store og rummer både bedsteforældre, børn og børnebørn. I compoundsene deler de, hvad de har. Så hvis én har et arbejde, så kommer det alle til gode. Det betyder også, at vi ikke behøver lede efter den mest udsatte af de udsatte, hvis I forstår. De penge, som folk nu får i løn takket være jer, kommer mange flere til gode end dem, der er i gang med at lave møblerne.

Siden jeg skrev sidst, har jeg også brugt en del tid på at finde nye varer til shoppen. Nu er vi nemlig så mange bestillere, at jeg under alle omstændigheder får brug for en fuld container. Rigtig mange af jer har allerede skrevet til mig og spurgt, om jeg kan finde andre ting at sende med hjem fra Bali. Er der noget herfra, som du drømmer om at få med hjem? Så skriv endelig til mig på silke@balibali.dk.

Følg BaliBali på Facebook og Instagram og hjælp os med at sprede det gode budskab

Pigerne blev inviteret på snacks i den lille warung i bagenden af værkstedet. Her bliver der lavet mad til håndværkerne.

Nyeste indlæg fra bloggen

2022-11-25T05:10:51+00:00

Titel

Go to Top