Hun så kunder blive syge og fortryde, de ikke havde forfulgt deres drømme. Og valgte selv at satse stort

Solen stod højt på himlen en smuk dag i sensommeren, da jeg trillede ind foran Sysleriget i Aarhus. Jeg skulle mødes med Malene Mortensen, indehaveren af butikken med det håndfarvede unika-garn, for jeg ville gerne have hendes vurdering af, om BaliBalis ting kan bruges af strikkefolket. Og flere havde nemlig peget på, at sidebordet måske kunne løse et udbredt problem for strikkere: At garn og pinde ligger og flyder overalt.

I butikken i Risskov var der garnfed fra gulv til loft i alle regnbuens farver. Malene stod selv smilende med fingrene dybt begravet i en gryde fyldt med græsgrøn væske og garn, i fuld gang med endnu en omgang af det unika-garn, som er så populært. Her kommer Malenes historie i interviewrækken med mennesker, jeg har mødt på min BaliBali-vej. Den handler både om mod, frygt og handlekraft. Og jeg tror, den kan inspirere:

Følg BaliBali på Facebook og Instagram og hjælp os med at sprede det gode budskab

Hvor der er vilje, er der vej

For fem år siden var Malene egentlig pensionsrådgiver. Men hun var også strikker. Flere og flere steder var hun stødt på håndfarvet garn, men Malene syntes, det var lidt dyrt. Så hun gik på nettet, fandt frugtfarve, lagereddike og et par store gryder frem og begyndte at eksperimentere hjemme i lejligheden på fjerde sal i Aarhus:

“Jeg tænkte: Det dér, det kan jeg da nok godt selv lave. Og så gik jeg igang,” fortæller Malene.
“På den måde kan man sige, at jeg er uddannet cand.Youtube.”

Hvordan blev resultatet så?
“Det blev… meget gult, siger hun.
“Men det virkede.”

På det tidspunkt kørte Malene ud til virksomheder og talte med medarbejdere om deres pensionsordninger. Hun dækkede Jylland og Fyn, og det betød tit, at hun skulle afsted tidlig morgen og kom hjem sen aften.

“Jeg elskede mit job. Det var en livsstil. Men det hang bare virkelig dårligt sammen med at have 2 små børn.“

Samtidig var folk på Instagram begyndt at spørge til, om hun ville sælge noget af sit hjemmefarvede garn.

“Jeg tænkte bare, ‘jow’. Jeg er jo fra Jylland, så det med at tjene penge er jo ikke så skidt.”

Malene skiftede frugtfarven ud med syrefarver til bomuldsgarn. Hun byggede også selv en hjemmeside, for det blev ret bøvlet at sælge via Instagram med al den administration, der følger med.
“I dag har jeg et bureau til at hjælpe mig med hjemmesiden, men jeg er nok typen, som tit tænker: Hvor der er vilje, er der vej.”

En chance under krisen

Da corona ramte i 2019, lukkede den verden ned. Men den åbnede også en strikkeverden for rigtig, rigtig mange danskere:
“Jeg kunne godt se, at det var NU, hvis jeg havde en drøm om at gå fuldtid. Der var så meget gang i strikkelandet. Resten af landet not so much. Jeg har strikket, siden jeg var barn. Siden det var død-umoderne. Den ældre generation har også altid strikket, men det har den yngre generation ikke. Det er den kommet til nu,” siger hun.

Malene var på det tidspunkt på barsel med barn nummer to, og det blev også afgørende for, at hun turde satse på garnet:
“Det passede bare ret dårligt at køre 40.000 kilometer om året med to små børn. Det var jo ikke derfor, vi havde fået ungerne.”
Omsætningen havde efterhånden også nået en størrelse, hvor Malene kunne hive en løn ud – og for at holde omkostningerne nede, lavede hun værksted i familiens kældergarage.

Hvad anser du som din største bedrift?

“Det er jo, at jeg tog beslutningen. Fordi jeg gik fra et ganske velbetalt job som pensionsrådgiver med forsikringsdækninger i hoved og … Jeg har jo set, hvordan folk bliver syge, ikke er her længere og fortryder drømme, de ikke har forfulgt. Så jeg har taget beslutningen, for vi er her kun en gang, og det er bare med at få så meget ud af det, mens vi er her. På den måde kan man godt sige, at jeg har ladet mine gamle kunders erfaringer være med til at sige: Vi kan ikke gøre livet om. Så det er nok den største bedrift, at jeg turde tage det spring, for som pensionsrådgiver er man ret meget livrem og seler. Men jeg vil da lige sige, pensionsordningen var noget af det første, jeg fik styr på, efter jeg gik selvstændig.”

Hvad er det værste, du kan forestille dig?

“Jeg går ikke og tænker på de værste scenarier. Det synes jeg ikke, der er den store grund til. Jeg vil hellere bruge tid på de ting, som er gode.”

Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om hos andre mennesker?

“Når folk ikke kan unde andre det godt. Hvis folk gør det godt, så er det typisk, fordi de har knoklet. Der er for eksempel mange strikdesignere, der har fået stor succes. Og der har nogle fået ondt i bagdelen over, at det går dem godt. Det er ucharmerende. Vi knokler alle sammen hver og en og gør det bedste, vi kan. At der er folk, som ikke kan se det gode i det, det, synes jeg, er trist.”

Hvad er det dominerende træk ved din karakter?

“Jeg er nok ret vedholdende. Der har da været gange, hvor jeg har tænkt: Skal jeg, tør jeg? Hvor vi derhjemme har snakket og nu gør jeg det altså. Men der har været mange år, hvor det stille og roligt er blevet større og større, uden at jeg har forgældet mig til op over skorstenen. Alt det her stammer ud fra 1000 kroner indkøbt garn for mange år siden. Alt er blevet geninvesteret, så det har kunnet blive større og større og større.”

Hvad er for dig den ideelle tilværelse?

“Det er den her. At jeg kan få lov til at lave noget, jeg synes er sjovt. Jeg føler ikke, jeg går på arbejde. Det er en hobby, som tager hele min tid, så jeg er superpriviligeret, at jeg kan leve af det samtidig med, at familien og ungerne har det godt.”

Du kan finde Malenes håndfarvede garn på www.sysleriget.dk og på Instagram: @sysleriget