www.balibali.dkforside

BaliBali fylder 1 år. Her er status

Vandretur i rismarkerne

Solen stikkede fra en høj, blå himmel, da vi forleden mødte Wayan på en vandretur i rismarkerne omkring Ubud. Han smilede, da han genkendte min mand, som rakte ham en pose fuld af tøj med huller, vi gerne ville have repareret. Wayans historie er sigende for, hvordan situationen er på Bali her halvandet år efter corona ramte i marts 2020. Derfor vil jeg gerne dele den med jer.

Vi har hjulpet mange

Fire måneder efter bestillingerne begyndte at tikke ind, landede første container i Danmark og her på Bali skete det midt om natten. Jeg husker tydeligt, jeg var træt, men også ret høj på vingummibamser og fotos, der strømmede ind fra folk i Danmark, som stod med håndlavede BaliBali ting i armene. Og så husker jeg, at jeg var rørt, fordi en milepæl var nået: Vi havde sendt en masse penge i omløb blandt mennesker, der i høj grad havde brug for det, ved at købe det, de er dygtige til at lave, nemlig håndlavet interiør. Hvordan vi på sigt kunne hjælpe endnu flere, skulle jeg først til at finde ud af, og jeg var rimelig sikker på, at meget ville kikse undervejs. Til gengæld vidste jeg også noget andet: Jeg havde en kæmpe flok af generøse mennesker i ryggen, nemlig de flere end 600 mennesker, som allerede havde fyldt første container med deres ordrer.

Der er stadig brug for jer

Indtil nu har vi bestilt langt over 1000 håndlavede møbler foruden hundredvis af håndflettede tasker, tørklæder og hatte hos håndværkerne. Det er ikke bare kommet dem til gode. Det har også gavnet deres familier, de mennesker, som emballerer, kvinderne, der laver mad i de små warunger, lastbilchauffører og så videre og så videre.

Jeres opbakning har været stor. Og der er stadig brug for jer.

For selv om Bali er officielt er åbnet for turister fra 17 lande (desværre ikke Danmark), lander ingen internationale fly, fordi besøgende skal i karantæne. Med andre ord: Situationen på Bali er i dag hårdere end nogensinde før.

Folk sælger, hvad de har

Wayan, som vi mødte i rismarken, tog os med ned i baghaven til en lille, tom hal. Fra loftet dinglede varmelamper ned, og der lå væltede spande på det knoldede jordgulv. Wayan mistede, ligesom hundredtusindvis af andre hurtigt sit job, da corona ramte, og så kunne han ikke længere betale husleje.

En i familien ejede heldigvis en lille hal til opdræt af høns, og derfor kunne Wayan, hustruen og datteren flytte fra byen Canggu til Ubud, passe kyllinger og bo i en lille træhytte ved siden af hønsehallen. Men salget af kyllinger gik hurtigt i stå, for der var ikke længere nogen, som havde råd til at købe dem. Så for ikke at spilde penge på foder, blev kyllingerne afhændet.

Nu forsøger Wayan at forsørge familien ved at reparere tøj på et af familiens sidste aktiver: En symaskine. Samtidig er familiens jord sat til salg. Sådan vælger mange at gøre. Bali bliver i øjeblikket tømt for værdier, rismark efter rismark bliver opkøbt af udlændinge og det er blevet endnu mere tydeligt, at BaliBalis mission med at styrke erhverv, der er uafhængige af turisme, giver mening.

På besøg på værkstedet.

Vores ældste datter, Nora, taler med Wayans kone.

Kort leveringstid

I løbet af det år, der er gået, har jeg investeret en god del af familiens opsparing på at have et lager i Danmark, så leveringstiden bliver kortere. Nu knokler jeg for at få endnu flere til købe det fine håndværk, så jeg igen kan køre ned til håndværkerne med nye ordrer og begynde at tænke på næste container og næste container og næste container.

Så har du en fætter, nabo, veninde, kollega, mor eller kæreste, der kunne bruge en (jule)gave fra BaliBali, så håber jeg, du vil have håndværkerne i tankerne. BaliBali lever kun, fordi I støtter, sender fotos, køber noget i ny og næ – og ikke mindst fortæller andre om, at de ved at købe et møbel, en taske eller et tørklæde kan gøre en lille forskel på den anden side af jorden.

Følg BaliBali på Facebook og Instagram og hjælp os med at sprede det gode budskab

Håndlavet bakke. Klik på billedet og se den i shoppen.

Nyeste indlæg fra bloggen

2022-11-13T20:00:52+00:00

Titel

Go to Top