Silke fra Bali Bali
GØR EN FORSKEL

Om BaliBali

BaliBali blev stiftet i kølvandet på covid i oktober 2020. Det skete, fordi arbejdsløsheden bare voksede og voksede på øen, der er helt afhængig af turisme.

Bag BaliBali står Silke Bock Vibholt.

Efter at have mødt et utal af mennesker i en meget svær situation, var der behov for at gøre noget akut – men helst også noget, som kunne afbøde, at noget lignende sker en anden gang. For før pandemien har Bali to gange tidligere været tømt for turister.

Første gang da terrorister bombede et diskotek og anden gang, da en vulkan gik i udbrud.

Silke Bock Vibholt tænkte over, hvad Bali har af evner og ressourcer, der kunne bruges på et dansk marked, så der kunne blive skabt nogle arbejdspladser på Bali. Og derfra opstod idéen om at sælge håndlavede møbler.

På Bali er de nemlig verdensmestre i at producere møbler – og ved at bestille dem er du med til at sende arbejde og økonomi til øen.

Håndværk fra Bali Bali
MED PÅ HELE REJSEN

Helt tæt på produktionen

På BaliBali er vi tæt på produktionen og menneskene bag den.

Vi skriver løbende om besøg på værkstederne og hvordan det går med fremstillingen af håndværket, så du har mulighed for at følge med.

Der står ikke Made in China i BaliBalis produkter – for de er lavet af kunsthåndværkere på Bali og naboøen Lombok. Det tager tid. Det gør fragt også, da vi har taget et valg om ikke at transportere via fly. Til gengæld får du et stykke håndværk, som dygtige hænder har gjort sig umage med.