Hvem er I egentlig? Jer, der gør at BaliBali findes

Én lever i et andet land end sin mand på grund af corona. En anden strikker “hele tiden.” En tredje frygter kedsomhed og en fjerde elsker at rejse og prøver at åbne verden for sine elever.

Jeg interviewer inspirerende mennesker, jeg har mødt på min BaliBali-vej, for måske kan de også inspirere dig? Og ingen er mere inspirerende for mig, end jer, der bruger håndværkernes ting.

Så her kan du møde Sofie, Sarah, Lene og Charlotte, der sammen med jer er grunden til, BaliBali overhovedet findes.

“Et menneske er et menneske i mine øjne”

Navn: Sofie Meldgaard Blum
Alder: 35 år
Uddannet tekstilformidler

Forlovet og har to børn på 8 og 11 år
Bor i Albertslund
Har Insta-profilen @sofiesunivers hvor flere end 10.000 følger med.

Hvad laver du i det virkelige liv?

Jeg er klubmedarbejder. I verdens bedste klub for 9-18-årige, der ligger i Albertslund, som har en lang klubtradition.
Jeg er egentlig uddannet tekstilformidler eller det, der i gamle dage hed håndarbejdslærer. I klubben har vi stort syværksted, kreaværksted, rigtig meget gaming og musik.”

Hvor stødte du på BaliBali?

“Jeg købte i sommer en stråhat i en butik, der ligger i Gudhjem. Jeg syntes, den var rigtig flot og syntes, det var sjovt at følge med i eventyret. Senere så jeg nogle, der havde garntasken, og den syntes jeg bare var rigtig pæn.”

“Hvad er du rundet af?

“Rummelighed, tror jeg. Et menneske er et menneske i mine øjne. Jeg kategoriserer ikke mennesker. Jeg er opvokset på Nørrebro i 1990erne. Der var alle slags folk, og jeg ser dem for mennesket. Ikke for om de er mørke eller gule eller brune eller om der er sociale udfordringer.”

Hvad drømmer du om?

“Jeg drømmer om at være glad og gøre ting, der gør mig glad. Og så måske lidt flere timer i døgnet. Jeg har ikke tid til at gøre alle de ting, jeg gerne vil. I bund og grund drømmer jeg om, at mine børn får et godt liv. At de kommer til at blive glade, at mine forældre er glade, at min bror er glad.”

Hvad er du passioneret omkring?

Jeg strikker hele tiden. Måske er det lidt min terapi. Jeg har faktisk svært ved at fokusere på en ting. Ser jeg tv, flyver mine tanker, men når jeg strikker, kan jeg se tv i timevis. Jeg har syet sindssygt meget, inden jeg lærte at strikke. Dengang syede jeg hele tiden. Nu strikker jeg hele tiden. Sådan har jeg været, siden jeg var ti år. Det nulstiller mit hoved og giver energi til alt det andet i hverdagen.”

Hvornår er du rigtig glad?

“Når jeg er sammen med min familie. Når vi oplever noget fedt sammen. Jeg husker en ferie på Bornholm, hvor vi gik rundt i 3 timer i Almindingen, og alle var bare glade. Sådan noget. Jeg er også rigtig glad, når jeg lærer nogen noget. På arbejdet eller andre steder. For eksempel hvis vi er på skitur med arbejdet og et barn tager den røde pist.”

Hvad frygter du?

“At folk dør fra mig. At miste. Det skræmmer mig lidt. Livet er så skrøbeligt. Ellers er jeg ikke rigtigt bange for noget. Det går nok.”

Hvad er din største bedrift?

“Jeg er bare mig. Der er ikke nogen agenda med mig. Men min største bedrift er nok mine børn. Jeg har fået lavet to børn, der har overlevet og får så fine ord med på vejen altid. De er vellidte og velopdragne og skide skægge.”

Hvem er dine helte i det virkelige liv?

Jeg synes, min mor er rimelig meget en helt. Hun angriber ting anderledes end mig, og det kunne jeg godt lære af.
Jeg føler meget, virkelig meget faktisk og tankerne kan stikke af for mig. På et tidspunkt gennemgik min bror en større operation. Jeg græd i alle fem timer under operationen. Min mor trøstede mig hele vejen igennem. Hun sagde, der jo ikke var sket noget forkert endnu. Hun kan klare virkelig mange ting, hvor jeg lægger mig under dynen. Hun arbejder og har længe arbejdet med udsatte børn og unge. At hun har kunnet være noget for forsømte børn i alle de år, er imponerende.
Dolly Parton er også sej. Lina Rafn også møgsej. Fordi hun står ved sig selv og gør, hvad hun har lyst til.” 

Sofies håndlavede taske og bakke fra BaliBali

Den håndlavede taske bruger Sofie til strikketøj. Den er pt udsolgt, men der er flere på vej

“Jo mere umage man gør sig med livet, jo sjovere bliver det”

Navn: Sarah Skarum
Alder: 46 år

Uddannet journalist
Gift med Nikolaj
Bor på Vesterbro i København.

Hvad laver du i det virkelige liv?

“Jeg er journalist på Politiken, hvor jeg skriver om så meget som muligt, så bredt som muligt. Jeg gør mig meget umage med ikke at have et stofområde, for jeg synes, at alt er spændende. Jeg sidder på redaktionen Forbrug og Liv, der beskæftiger sig med de ting, vi laver i fritiden. Så har jeg en klumme og sidder i lederkollegiet.”

Hvad er du rundet af?

“Jeg er vokset op i Låsby mellem Aarhus og Silkeborg. Min far er dyrlæge og min mor er jurist. For nogle år siden sagde en redaktør til mig, at jeg har en enormt god fornemmelse for læseren. Det er, fordi jeg er vokset op hos dem. I et kulturradikalt hjem. Jeg var på fornavn med mine forældre, de har hver deres efternavn, der var PH-lamper og Børge Mogensen-stole og vi gik i teatret. Jeg fik læst højt meget længe. Min mor læste Shakespeares Hamlet for mig som 13-årig. Det kan man sagtens.

Jeg har fire yngre søskende, så jeg kommer fra et hjem, hvor man tager hensyn til hinanden. Jeg hader folk, der tager det sidste uden at spørge og glemmer at tjekke om de sidste i flokken er med. Jeg holder også øje med mine kollegaer. Jeg sørger for blomster. En jul strikkede jeg sokker til dem og jeg ved, hvad de skal have næste år.
Bagsiden er, at man bliver en lille smule bedrevidende, og jeg tit har lyst til at give folk gode råd. Sådan bliver man måske lidt, når man i sin opvækst altid har holdt øje med de små.”

Hvad drømmer du om?

Jeg har ingen store, forkromede drømme. Jeg har et rigtig dejligt liv. Måske derfor var corona også rigtig svært for mig. Det var en jammer. Mens de fleste opdagede, at noget andet var godt, havde jeg allerede et fintunet liv. Jeg havde ikke brug for et wake up call. Jeg havde spurgt mig selv om, hvordan jeg gerne ville leve før corona. For jo mere umage man gør sig med livet, jo sjovere bliver det.”

Hvad er det værste, du kan forestille dig?

Kedsomhed. Fordi det er ligesom at gå i gråt mudder til knæene. Jeg er et lille barn nogle gange, som har lyst til at skrige, det er keeeeedeligt. Og så orker jeg det ikke. Men jeg synes, mange ting er spændende. Jeg synes, det er ret sjovt at lave mad. At strikke en sok. Gå på arbejde. Høre en podcast. Men det værste ville nok være, hvis intet gjorde mig begejstret. Jeg tænker, det er sådan, depression er. At alt er lige meget.” 

Hvornår er du rigtig glad?

Det er jeg virkelig, virkelig, virkelig tit. Hvis man kunne DNA-teste for humør, ville testen nok vise, at jeg ikke er et særlig humørfyldt menneske. Jeg kan have store skænderier med folk i hovedet, men jeg har øvet mig i at lægge mærke til alt, hvad der er godt.

Jeg har engang brækket benet, og jeg tænker tit, det er dejligt at kunne gå. Min mand laver kaffe til mig hver morgen i en meget lækkert kop. Jeg læser avis om morgenen og strikker på en sok. Og jeg elsker at være journalist. Jeg er rigtig glad, når jeg har gæster, men jeg er også tit rigtig glad for at være sammen med mig selv, for jeg er utrolig godt selskab.

Der er også noget med, at jo ældre man bliver, jo mere betyder det, man kommer fra. Jeg har været pisseirriteret på mine forældre, men når man slutter fred med dem, slutter man også fred med sig selv. Fordi man ligner hinanden så meget.”

Hvad er det dominerende træk i din karakter?

“Det er lyst, tror jeg. De ting, jeg har lyst til, kan jeg gøre virkelig meget. De ting, jeg ikke har lyst til, kan jeg nærmest ikke slæbe mig afsted til. Heldigvis er min lyst meget bredspektret, og jeg kan rumme utrolig meget, hvis jeg gider. Det kan også tage mig utrolig mange dage at lægge noget på plads.”

Hvilke fejl er du mest overbærende overfor?

Alle dem, som folk indrømmer. Jeg har et meget hidsigt temperament og kan blive virkelig rasende over ting, jeg synes er urimelige. Så snart folk siger: “Det kan jeg godt se, undskyld.” Så er det fint. Men hvis man prøver at snyde mig med at sige, at sådan var det jo ikke. Så bliver jeg indebrændt. Nej. Udebrændt.”

Hvad er din største bedrift?

“Jeg tror, det er, at jeg var et meget mærkeligt barn, som også var lidt ensom i min opvækst. I dag er jeg et menneske med mange venner og stor omgangskreds. Det føles som det største mirakel i mit liv. Jeg er også ret glad for at være journalist på Politiken, men det passer bedre med de evner, jeg har.”


Hvor ville du helst tilbringe dit liv?

Lige her, hvor jeg er. Ellers var jeg et andet sted.” 

Vores håndlavede bakke hos Sarah

“Jeg synes det er hårdt at leve adskilt. Men vi er jo ikke sygdomsramte eller ramt økonomisk”

Navn: Lene Rabjerg
Alder: 55 år

Uddannet lærer
Gift og tre børn på 23 år og 28 år og 30 år
Bor i Esbjerg.

Hvad laver du i det virkelige liv?

Nu laver jeg ikke noget mere. Jeg har været lærer i 20 år, og viceskoleleder i 5 år. Så blev jeg ramt af stress, som så mange andre, og måtte stoppe med at arbejde. Samtidig fik min mand mulighed for at være med til et stort byggeprojekt i Asien. Det var godt for mit liv også, at vi flyttede derned. Vores yngste blev student i ´18 og hun tog med til Kuala Lumpur i 6-7 måneder.

Derefter rykkede vi så til Batam. Så kom corona og alle på familiekontrakter overgik til single-kontrakter. Da det er en stor drøm for min mand at være med til byggeriet, blev han, mens jeg måtte tage til Danmark. Der går cirka 4 måneder imellem han er hjemme, og jeg synes det er hårdt at leve adskilt.  Men vi er jo ikke sygdomsramte eller ramt økonomisk. Vi er ramt på at være adskilt. Det er trods alt let sluppet, når man tænker på, hvor meget andre i verden er ramt og påvirket af corona.

Hvor stødte du på BaliBali?

“Det ved jeg faktisk ikke. Der kommer jo ikke reklamer fra dig.”

Hvad drømmer du om?

“Helt banalt er det, der ligger meget tæt på hjertet, min familie. At de finder fred og lykke i deres liv. Det er et stort ønske for mig. At de finder ro i deres sjæle og kommer til at lave noget, som de finder glæde i.

Man kan godt drømme om mange andre store ting for verden, men det der er nært for mig, betyder også allermest for mig.”

Hvad frygter du?

Lige nu synes jeg der er meget med Ukraine og Putin. Det kan man godt spidse lidt ører over, når der kommer nyhedsopdateringer. Ellers ikke noget særligt.”

Hvornår er du rigtig glad?

“Som udgangspunkt hver morgen, når jeg vågner. Jeg er stortset altid glad. Jeg elsker alt kreativt: Strik, syning, havearbejde, blomster.

I og med jeg ikke arbejder mere, har jeg rigtig god tid til at gøre ting, jeg godt kan lide. Det havde jeg glemt i det tidligere liv, der var alt for strengt. Nu har jeg god tid til at gøre de ting, jeg godt kan lide. Jeg har altid gang i noget strik. Da jeg var i Asien, købte jeg mange batik-stoffer og syede muleposer, inden de rigtigt kom frem herhjemme. For når man har været i Asien, bliver man mere obs på at se, hvordan man reducere brugen af plast.

Da corona kom begyndte jeg for alvor at strikke igen. Jeg har nok strikket 50 trøjer de seneste 3 år.”

Hvad er din største bedrift?

Det er at have fået tre børn godt igennem skoleliv, idrætsliv, opvækst,  at have stået bag dem og nu se, at de hver især er landet på deres egne ben på den mest fantastiske måde. De er selvstændige, tænkende, agerende mennesker. Det er jeg så stolt af. En læser statskundskab og de to andre arbejder med shipping og bor i udlandet. De har alle tre turdet tage deres egne skridt og ikke bare kopieret. Mærket efter hvem de selv er og gået efter det.” 

Hvem er dine helte i det virkelige liv?

Jeg har måske to helte på hver sin måde. Min svigermor har altid været sådan et ordentligt menneske. Hun har altid fået folk til at vokse i hendes nærhed. Hun er virkelig et forbillede. Min mor er også, fordi hun har gjort alt for, at min søster og jeg skulle få et godt liv. Det er hun fortsat med at gøre for mine børn. Hun er næsten 80 nu, men stadig på med IT. Hun Facetimer og holder sig skarp, fordi hun vil være i kontakt med mine børn.”

Lene har vores håndlavede gulvspejl. Det kan reserveres per mail.

silke@balibali.dk

“Jeg drømmer om at se mere af verden”

Navn: Charlotte Madsen
Alder: 34

Bor i Humlebæk
Arbejder som lærer.

Hvor stødte du på BaliBali?

Jeg rejser meget, hvis jeg kan komme til det. Jeg har været i Sydamerika, Stillehavet, Australien og Afrika. På et tidspunkt var du med i Go´ Morgen Danmark, og det så jeg og har fulgt bloggen lige siden. Jeg var selv på Bali for tre år siden. Det er et skønt sted. Jeg kan godt lide den asiatiske kultur og har også rejst rundt i Stillehavet. Der er farverigt, folk er søde, og jeg vil gerne tilbage en dag.”

Hvad er du rundet af?

Jeg er vokset op i Nivå i en familie, hvor der blev lagt vægt på, vi spiste morgenmad og aftensmad sammen. Hvor vi rejste meget, især til Frankrig. Jeg kunne læse bøger, min søster kunne gå til sport. Mine forældre har bakket op om det, vi brændte for, altid. Jeg har stadig mine forældre rundt om hjørnet og er moster med stort M.“

Hvad drømmer du om?

“Jeg drømmer om at se mere af verden. Det giver både en større forståelse af, hvor heldige vi er i Danmark, og så er det selvfølgelig også et eventyr at se noget andet, end man er vant til. Jeg prøver altid at besøge skoler, når jeg rejser og besøgte faktisk også en skole på Bali. Så tager jeg det med hjem til mine elever og viser, hvordan man der går i skoleuniform, at deres klasselokaler er anderledes. Jeg prøver at åbne verden op for mine elever også.”

Hvad frygter du?

“Sygdom i familien. Jeg har en gammel farmor, og hun har det ikke så godt. Og sygdom hos venner.”

Hvad er din største fejl?

“Jeg tror ikke altid nok på mig selv over for forældre på arbejde. Jeg ved egentlig godt, at jeg gør det godt og har styr på mine ting, men jeg kan godt blive usikker, når jeg sidder over for utilfredse forældre.”

Hvornår er du rigtig glad?

På mange tidspunkter. Når jeg er ude at rejse. Når jeg sidder i sofaen med en bog. Fredag aften med veninderne. Når undervisningen lykkes med et fedt projekt og når jeg ser, at eleverne lærer noget.”

Hvem er din favorit romanfigur?

Jeg er vild med Harry Potter. At kunne leve sig ind i hele det univers er fantastisk. Så er der miss Phryne Fischer, en australsk privatdetektiv i 1920erne. Hun er en selvstændig kvinde, frisk, eventyrlysten og så er det altid fedt med et mysterium og lidt krimi.”

Hvordan tilbringer du gerne en fridag? 

“Ved at gå en god tur med en lydbog, læse en god bog på sofaen og lidt chokolade. Være i zoo med mine nevøer, brunch med veninderne. Jeg kan også godt finde på at strikke, men det går ikke specielt hurtigt. Det har taget mig 1,5 år at strikke 1,5 strømpe. Men læsning fylder meget for mig. Det at drømme sig væk til en anden tid, rejse historisk. Jeg er også vild med fantasy verdener og med at finde bøger til mine elever, som de synes, er spændende.”

Hvilket karaktertræk er typisk dig?

Jeg kan være stædig i forhold til arbejde. Hvis nogen siger til mig, det ikke kan lade sig gøre, så får jeg det til at lade sig gøre. Jeg er også omsorgsfuld – også i forhold til mine kollegaer.”

Hvad er din største bedrift?

“Jeg har været en stille pige som barn. I dag kan jeg holde styr på et helt klasseværelse og tale foran flere klasser til forældremøder. Jeg er også en, der gerne vil have styr på det hele, men jeg rejser alligevel ud i verden. De ting er store for mig.”

Hvor ville du helst tilbringe dit liv?

I Danmark og sammen med familie og venner med plads til at rejse. Jeg har ingen store drømme om at bo i udlandet. Jeg elsker at rejse, men også at komme hjem.“

Dejlig morgenmad hos Charlotte på vores bakke.

Charlotte har både det håndlavede sidebord og den store, håndflettede taske stående

Se andre blog-indlæg

“Det er jo en chance, man kun får en gang i livet”

“Det er jo en chance, man kun får en gang i livet”

“Det er jo en chance, man kun får en gang i livet” Tilbage i 10erne, i årtiet hvor Danmark fik sin første, kvindelige statsminister, hvor alle ville have Kählervaser og Gangnam-style og Game of Thrones gjorde det sejt at være nørd. Hvor Trump blev amerikansk præsident...

Copy link
Powered by Social Snap