Se, hvor dine penge er havnet – og hvorfor jeg har sat mig på en kogeplade

Kære allesammen,
Det var den smukkeste lastbil, jeg i mit liv havde set. Min svigerfar, Villy, havde sendt et foto af en kæmpevogn, der stod på Rådhuspladsen i København, fyldt med skamler, bakker og andet interiør fra Bali-Bali, som I havde bestilt. Få måneder tidligere havde jeg sat tingene til salg for at skaffe noget økonomi til Bali, der er hårdt ramt nu, hvor turisterne er væk. 
Varerne ankom midt i marts, og siden tikkede det ind med fotos fra stuer, børneværelser og køkkener i alle hjørner af Danmark, hvor der nu står håndlavede møbler fra Bali. Vi har samlet mange af dem her.
Det – at så mange mennesker hjemme i Danmark havde lyst til at give en håndsrækning til en kriseramt ø på den anden side af kloden – havde jeg aldrig troet ville ske. 

Lastbilen ankommer med varer til Vartov i København

Efter containeren var tømt, meget var hentet og andet sendt videre, fyldte mine svigerforældre deres Volkswagen til randen med de resterende varer og kørte hjem til Lejre. Herfra har de så siden hver onsdag pakket og afsendt ugens ordrer, så der nu, med undtagelse af nogle solskærme, er komplet udsolgt. Derfor tænker jeg også, det er tid til at gøre status og aflægge regnskab – jeg kan godt love, at det ikke sker for hver container –, så alle I, der har betalt for ting fra Bali-Bali kan se, hvor jeres penge er havnet – og til at fortælle, hvad næste skridt er. Jeg har nemlig spændende nyt (synes jeg selv).

Her er dine penge havnet

Men først en opløftende opsummering: Bali-Bali har med jeres hjælp siden oktober omsat for 395.859 danske kroner med de ting, som er sendt hjem. Her er en lagkage over, hvor de penge er gået hen:

De røde stykker er penge, som er havnet i Danmark – flest af dem hos Told og Skat. De grønne stykker er “Bali-stykker”, hvor pengene er endt i lommerne hos folk på kriseramte Bali.

Bali-stykkerne udgør godt 235.000 danske kroner – eller omkring 560.000.000 i den lokale valuta. Hver gang en bestilling er tikket ind, er det ikke kun håndværkerne, der har fået glæde af den. Det er også lokale fragtfolk, rattanproducenter, lastbilchauffører, folk som emballerer, mænd på havnen, kvinder i de små warunger, som sælger mad for ikke at tale om alle disse menneskers familier. For bare at nævne nogle.  

Vi har skabt arbejde, vi har styrket nogle erhverv, der ikke er afhængige af turister, og vi har vist, at det håndværk, de kan lave her på øen, kan bruges i Danmark. 

Det er derfor, vi gør det her. Og det føles bare meningsfuldt.

Jeg troede længe, at Bali-Bali ville få et underskud, fordi fragtpriserne steg, og jeg havde glemt, at importmoms findes (flot af mig). Men fordi så mange af jer ikke benyttede jer af den rabatkode, I fik og solskærme og tasker blev føjet til sortimentet, er vi faktisk mere eller mindre gået i nul. For at være helt præcis, landede vi et lille overskud på 3.412 kroner. Det er fantastisk. Og håndværkerne får dem som kontant bonus med kærlig hilsen fra alle jer.

Så idéen om at Bali-Bali kunne bidrage under coronakrisen holdt – men hvad med den improviserede virksomhed, der fik det til at ske?

Bali-Bali kan nå længere

Da første container var ved at være udsolgt, måtte jeg tage en beslutning om, hvorvidt det skulle være dét – eller jeg skulle prøve at få Bali til at vokse og gøre det vedvarende. Den beslutning er jeg klar til at træffe. Jeg tror, at potentialet er endnu større. Jeg tror på, vi kan skabe meningsfuldt arbejde til endnu flere.   

Nogle ting vil skulle foregå anderledes. Ikke mindst i forholdet til frivillighed. Indtil nu har et hav af mennesker gjort et stort stykke frivilligt arbejde. Flere af jer har fået hundredvis af pakker udleveret. En beskeden hjemmeside-bygger, der helst ikke vil roses offentligt, har lagt mange timer i at lave en hjemmeside, opdatere den løbende og få den til at spille sammen med fragtprogrammer og regnskabsprogrammer. Mine svigerforældre har hver uge pakket ting og kørt dem ned til pakkeshoppen “Hos Lone” i Osted. Marketingmennesker, interiørdesignere og interiørdesigneres mænd, koner og kærester har brugt tid på at vejlede og komme med input. En kæmpe holdindsats. Men også en grad af frivillighed, som jeg ikke kan forvente at blive ved med at trække på. Mange har jo susende travlt, og det bliver for risikabelt alene at være afhængig af frivillighed. Desuden er en virksomhed først bæredygtig, når den kan bære sig selv – og også betale en timeløn til dem, der pakker kasserne.  

Men jeg er stadig afhængig af jer, for I spiller en afgørende rolle. Bali-Bali lever kun, fordi I støtter, deler, sender mig fotos, køber noget i ny og næ – og ikke mindst fortæller andre om, at de ved at købe et møbel, en taske eller en solskærm kan gøre en lille forskel på den anden side af jorden.

Lastbilen tømmes. Mere end 35 paller med varer!

Sådan ser skammel/sidebordet ud hjemme hos Rikke Viemose

Sådan opnår vi mere

Så jeg er gået i gang med at omdanne Bali-Bali til en social-økonomisk virksomhed. Hvis man slår det op på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, betyder det, at Bali-Bali bliver en virksomhed, der har et socialt sigte, men samtidig opererer som andre virksomheder.

Det vil blandt andet sige, at jeg kan lægge penge i budgettet til at betale det gode menneske, som er IT-ansvarlig og har været det et halvt år nu. Jeg sætter penge af til et lager i Danmark, så leveringstiden bliver kortere, og hvis budgettet holder, vil jeg måske en dag kunne få løn som tovholder på det hele. Et eventuelt overskud, vil enten blive investeret i at gøre Bali-Bali til en større virksomhed, der kan gøre en endnu større forskel eller til sociale formål.

Jeg krydser fingre for, at det lykkes. Det bliver et skridt ad gangen, og vi er allerede begyndt. Om et par uger skal en ny container afsted mod Danmark. Det betyder, at jeg har investeret en kvart million af mine og min families penge i Bali-Bali. Det er prisen for at betale de dygtige håndværkere til at fylde en container med møbler og få dem fragtet til Danmark.

Jeg satser selvfølgelig på, at pengene kommer ind igen, så jeg kan begynde at tænke på container tre og container fire og så jeg kan lede efter endnu flere håndværkere. Flere gange har folk foreslået mig at gøre tingene lidt lettere og få det produceret billigt og hurtigt på de store fabrikker på Java. Men det skal vi selvfølgelig ikke. Jeg er ikke gået ind i det her for at blive møbelproducent. Jeg er gået ind i det her for at arbejde med tingene på en måde, så håndværkerne udvikler deres designs, så de får en større appel uden for Bali – og dermed skaber flere og mere vedvarende arbejdspladser. 

 

Og jeg har en ganske særlig grund til at være optimist. Det begyndte, da min gamle efterskoleven, som står bag A. Petersen – den nok mest kvalitetsbevidste møbelproducent i landet – sagde, jeg skulle gå efter toppen, da jeg spurgte ham, om han troede, jeg kunne tilknytte en dansk designer. Han introducerede mig derfor til hende, der blev årets danske designer sidste år og også tegnede årets møbel. 

Hun hedder Chris Liljenberg Halstrøm, og hun har simpelthen tegnet en lille kollektion for Bali-Bali.

Det er blandt andet den, som skal med hjem i næste container.

Så her kommer en bænk:

Og her en magasinholder:

Begge dele findes nu her.

Jeg er simpelthen så glad for resultatet, og jeg glæder mig til at fortælle jer om, hvor langt der egentlig er fra en fin tegning på papir til en bænk, man rent faktisk kan sidde på og til, at I skal møde Chris. Det kan du nu læse om i indlægget her.

 

Indtil da – tak for opbakningen. Uden jer var der ikke noget Bali-Bali.

Se andre blog-indlæg

De fem mest læste blogindlæg

De fem mest læste blogindlæg

De fem mest læste blogindlæg Her på bloggen skriver jeg løbende om processen – fra bestillinger bliver lagt, til håndværkerne er i gang og tingene er hjemme på lageret i Danmark. Men i 2021 begyndte jeg også at interviewe inspirerende mennesker, jeg har mødt på min...

Her er mine tre juleønsker

Her er mine tre juleønsker

Her er mine tre juleønskerJeg husker tydeligt den dag i marts 2020, hvor vi fik besked fra pigernes skole her i Ubud. Den ville lukke ned to dage før forårs-ferien på grund af den nye virus fra Kina. “See you after the break,” sluttede skolelederen og vi tænkte: Nå...

Copy link
Powered by Social Snap